 
Navn: Rasmus Porsing Skovgaard: 6. august 1947 - 22. juli 2010
Lavet reenactment siden: Startede i slutningen af 80erne som frivillig på Lejre forsøgscenter, hvor han i mange år
var aktiv med både forsøg og opbygning af centrets mange faciliteter. Herudover har han også medvirket til historiske udgravninger
på Hvolris historiske center. Blev i 1998 medlem af foreningen Ulvsborgs venner, hvor han var medlem indtil sin død. Var i sommeren
2008 med til at stifte Omni Varietas, hvor vi nåede at have mange gode og hyggelige stunder med ham.
Nåede i sin tid både at beskæftige sig med stenalder, jernalder, viking, tidlig middelalder og sen middelalder. Eller med
andre ord, så nåede han at gennemgå historien hurtigere end menneskeheden selv.
Formidler:
Var som Ridder Erasmus Blodøkse en kilde til meget glæde i
foreningen. Havde også sit eget krigsveteran museum, hvor han
som den gamle kriger formidlede historien omkring både våben og
forskellige rustnings dele. Familie i foreningen:
Gift med fru Anna, far til frk. Karoline og svigerfar til Ridder
Alexander.
Rasmus vil blive husket for sin altid smittende latter, store hjælpsomhed, historiske engagement, gode humor og hans
altid ligefremme måde at være på. Må han finde fred på de evige kamppladser!

Tilbage
|